Bønnens Apostolats refleksion for april måned 2019

I april måned beder vi for hele verden med særligt fokus på læger og deres samarbejdspartnere i krigszoner
- for læger og deres humanitære samarbejdspartnere i krigszoner, som sætter deres eget liv ind på at hjælpe andre.

 Denne måneds refleksion er inspireret af Evangeliernes beretninger om hvordan Jesus Kristus mødte de mennesker, der kom til ham. Den er også inspireret af mine erfaringer og refleksioner fra mit arbejde som læge inden for især psykiatrien, hvor mange lider som følge af traumer fra krig, forfølgelser og flugt; samt fra at have været udsendt på et sundhedsprojekt i Bolivia – i et område præget ikke af krig men af stor ulighed, marginalisering og fattigdom.

 ”Da kom der en spedalsk hen til Jesus; han faldt på knæ og bad ham og sagde: »Hvis du vil, kan du gøre mig ren.« Jesus ynkedes over ham, rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks forlod spedalskheden ham, og han blev ren.” (Markus 1, 40-42)

Den almægtige Gud elsker os mennesker så højt, at han for vores skyld blev menneske i Jesus Kristus. Han valgte at udsætte sig for alle menneskelivets prøvelser, for at komme os i møde og frelse os fra døden. I Jesus Kristus viste han os i ord og gerninger, hvordan han ønsker, vi skal leve sammen – og hvilken hjælp vi kan forvente at modtage fra ham.

I evangelierne er der utallige beskrivelser af, hvordan Jesus reagerer, når mennesker nærmer sig ham:

* han går dem i møde,
* han ynkes over dem (føler, hvordan de lider),
* han rører ved dem
*  og han helbreder dem (hvad enten deres lidelse er af fysisk, psykisk, åndelig eller anden art).
Han holdt sig ikke for god til at udsætte sig for at blive smittet af menneskers lidelser – helt til den sidste ende med tortur og død.

I lignelsen om den barmhjertige samaritan forklarer han os, at det er det samme, vi skal gøre, hvis vi vil følge ham – og være Næste for hinanden.

Vi lever i en verden, der desværre er præget af vores menneskelige svaghed – og mange mennesker lever under meget vanskelige vilkår, hvor de er truet på livet og rammes af nød, sygdomme og traumer - ofte som følge af krige, forfølgelser af minoritesgrupper og uretfærdig fordeling af ressourcer som mad, rent vand, husly og adgang til sundhed og uddannelse.

Mennesker i disse situationer har brug for, at der er nogen der vil være deres Næste: som finder engagementet og modet til at give slip på egen tryghed og magelighed for at rejse ud og bruge deres evner og uddannelse som læger, sygeplejersker og meget andet for at gå dem i møde, føle med dem og hjælpe dem.

Gud viser os med sit eget eksempel, at vi ikke skal holde os tilbage for at føle med de andres lidelser og lade os berøre af dem, selvom vi dermed udsætter os for at blive smittet af deres lidelser – enten fysisk i form af f.eks. infektionssygdomme eller psykisk i form af f.eks. opleve sig overvældet og magtesløs i forhold til opgaven.

Hvis vi tror, vi er almægtige, kommer vi til kort; vi risikerer at blive smittet af krigens umenneskelighed – f.eks. at blive kyniske eller helt miste troen på, at det overhovedet nytter at hjælpe. Jesus viser os med sit eget liv, at vi kan lægge vores afmagt over til Gud. Det er vigtigt at turde erkende, at vi alene ikke kan fjerne al verdens lidelse – for at kunne bevare troen på, at vores indsats for vores medmennesker gør en forskel. På denne måde hjælper Gud os til at kunne se mennesket i vores næste – og bevare vores egen menneskelighed.

Må vi alle igennem vores bønner, konkrete bidrag og måder at omgås på støtte såvel de mennesker, der kaldes til disse svære opgaver, som de mennesker, der kommer hertil på flugt fra krigens rædsler. Så de oplever, at der er mennesker der vil være Næste for dem – og derigennem mærker Guds omsorg for dem.

Betina Bølling