Denne måneds refleksion er inspireret af P. Joseph Laramie, SJ. Han er studievejleder ved Saint Louis universitetet i Saint Louis, Missouri.  

Man taler meget om forureningen af miljøet og årsagerne til den. Plastik nævnes blandt de stoffer, som forurener mest. Tallerkener, kopper, bestik, glas af plastik bruges overalt. Man kan nævne mange andre forbrugsvarer, som efter brug bare smides væk. Der er ikke tvivl om, at de varer, som bruges igen og igen, er bedre for miljøet og billigere i det lange løb.  

Hvad med mennesker? Desværre, de behandles ofte som genstande. De bliver kasseret på arbejdsmarkedet, fordi de er gamle, eller syge. De utilfredse risikerer også at blive kasseret. De får at vide: er du utilfreds, så er der 5 andre, der venter på din plads. Man kan nævne flere lignende eksempler. Mennesker er skabt i Guds billede. De ligner Gud. Mennesker bør ikke behandles som genstande. Men det sker hver dag. En af vor tids største forbrydelser er menneskehandel. Mennesker bliver solgt og købt så ofte, at de ikke ved det. De bliver manipuleret på den mest raffinerede måde. Prostitution og vold står øverst på listen, hvor mennesker behandles som forbrugsvarer, som genstande, som efter brug smides væk.

 Pave Frans bruger udtrykket "smide væk" kultur for at beskrive denne mørke side af vores moderne økonomi. Han skriver: "I dag handler alt om konkurrenceevne og om love om den stærkeres ret, hvor den, der har magt, opæder den svagere ... Man ser på mennesket selv som et forbrugsgode, som man kan bruge og smide væk bagefter. Vi har søsat smid-væk-kulturen, som vi endda bekender os mere og mere til” (Evangelii Gaudium, 53).  

I skarp kontrast ser vi Jesu eksempel. Han står foran en kvinde, som blev grebet i ægteskabsbrud. Hvad gør Jesus? Han sætter hende fri. ”Gå, og synd fra nu af ikke mere.” (Joh. 8,11). Jesus viser os, at vi ikke er genstande. Vi er elskede sønner og døtre af vores himmelske Fader, som altid er parat til at tilgive, til at tage os i favn.  

p. Herbert