Refleksion i marts 2020

I denne måned beder vi for evangelisering med særligt fokus på de kristne i Kina.
- at Kirken i Kina må være udholdende i troen på Evangeliet og vokse i enhed.

Kina er et land, der fascinerer mange og imponerer ved sin størrelse, sit indbyggertal og sin økonomi. Men også kristent set er det et land med et stort potentiale, en lang og dramatisk historie og på det sidste med betragtelige udfordringer og dilemmaer. Allerede i middelalderen blev der oprettet bispedømmer under ledelse af italienske franciskanere. Berømt blev Matteo Riccis og andre jesuitters mission fra 1500-tallet og fremefter. Fremgangen for den katolske mission tog en ny begyndelse i 1800-tallet, som nåede et højdepunkt i 1946 med oprettelsen af 113 bispedømmer.

Kina nåede således at få en fuldt struktureret kirke; men tiden med de nye muligheder varede kort, fordi kommunisternes magtovertagelse kom allerede i 1949. Hermed begyndte den tid med trængsler for Kirken i Kina, som varer til den dag i dag. Magthavernes undertrykkelse er subtil, fordi en statskontrolleret katolsk kirke har fået lov til at eksistere og foregive religionsfrihed; mens katolikker, som udtrykkeligt bevarede troskaben mod Paven er forvist til en katakombetilværelse. Den nyeste hændelse er den nyeste aftale mellem Pavestolen og Kina, hvis indhold ikke er kendt i detaljer, men som allerede er anledning til stor frustration hos pavetro katolikker.

Livet for Kirken handler umiddelbart mere om overlevelse end evangelisering. Enheden er udfordret af eksistensen af en Kirke i to udgaver, Undergrundskirken og den officielle, såkaldte patriotiske kirke. At Kirken fortsat eksisterer i Kina skyldes dog, at der trods de store udfordringer hele tiden har været en evangelisering, som har bestået i generationernes videregivelse af troen. Enheden mellem de to ”sæt” katolikker er fortsat et udestående, som ikke foreløbig synes at være inden for rækkevidde.

Trods samarbejde med staten må katolikkerne i Kina ikke fordømmes. Under vanskelige vilkår forsøger de at føre Kirken videre og få det bedste ud af situationen, også selv om staten fortsat optræder aggressivt mod Kirken. Dog må vi ikke svigte katolikkerne i undergrundskirken, biskopper, præster, ordensfolk og lægfolk, som gennem årtier har udholdt lidelser og afsavn, også med livet som pris. Kirken i Kina har således ikke været særligt missionerende i klassisk forstand; men har ved de kristnes udholdenhed vist sin levedygtighed, iver og troskab, noget som kan imponere og opbygge ligeså meget som en talmæssig vækst.

Lad os derfor i marts bede for, at katolikkernes og de øvrige kristnes vilkår i Kina bliver forbedret indtil fuld frihed er opnået, og at der inden længe må komme en forsoning mellem alle katolikker, så Kirken dér igen må kunne fremstå som en enhed.

+Czeslaw Kozon

Refleksion i februar 2020

I februar måned beder vi for evangelisering med særligt fokus på migranternes nødråb
- at råbene fra vore brødre, de mange migranter, der er faldet i kløerne på skruppelløse menneskehandlere, må blive hørt og taget hensyn til.