August 2019

I denne måned beder vi for hele verden med særligt fokus på familierne, arnestedet for menneskets vækst

- at familierne, gennem deres liv i bøn og kærlighed, må blive tydelige “arnesteder for sand menneskelig vækst”.

 

Birgit er gift med Helge Clausen, og de har 4 voksne børn, svigerbørn og 11 børnebørn. I hendes arbejdsliv var hun seminarie- og gymnasielærer. Af kirkelige engagementer gennem årene kan nævnes: børne- og voksenkatekese, lektortjeneste, rengøring og kaffelavning, menighedsrådsformand, medlem af Pastoralrådet, landsleder af Danmarks Katolske Kvindeforening, praktisk leder af kvindernes årlige Dalumretræter, foredragsholder, arrangør af pilgrimsvandringer, sekretær ved afhøringer i Den kirkelige Domstol. Helge og Birgit er benediktineroblater, og sidst i august optages de i Malteserordenen.

Når en kvinde og mand elsker hinanden og beslutter at gifte sig, at stifte en familie, ser de deres familie som en frugt af deres kærlighed. Som forældre vil de gøre alt, hvad de kan, for at deres børn får en god opvækst, får mad at spise, har et godt sted at sove, lærer at tale, går i skole og lærer at læse, skrive og regne og får en uddannelse til et erhverv som voksen. Men de ved også, at det er ikke nok. Deres hjem skal også være den ramme, der skaber muligheder for, at børnene udvikler sig til kærlige, trofaste og barmhjertige mennesker, til troende mennesker.

Når vi i denne måned beder om at ”familierne må blive tydelige arnesteder for sand menneskelig vækst”, ved vi godt, at det er store håb og drømme. Forældrene må have fokus på alt, der kan fremme dette. De må være sig meget bevidste om, at kærligheden mellem de to skal vokse og styrkes, deres eget trosliv udvikles, og samtidig skal de kunne videregive troen på den kærlige, barmhjertige og tilgivende Gud til deres børn. De skal vise respekt for hinanden som enkeltpersoner og samtidig styrke deres fællesskab. De skal respektere hvert enkelt barn som det specielle menneske, det er, og samtidig være med til at forme det efter Guds vilje. Ægtefællerne er som pilgrimsstave for hinanden på hver deres livsvej, én man kan støtte sig til, både når det let og når det er svært. Forældrene er vejvisere for vores børn på deres livsvej. De må spørge sig selv: hvor viser jeg mit barn hen? Hvad er målet for dette barns liv?

I det kristne familieliv er bøn til Gud en vigtig del, og det er både bøn internt i familien, af forældrene sammen og hver for sig og af børnene, og bøn i Kirken for alle disse arnesteder. Da Jesus forvandlede vand til vin ved bryllupsfesten, hvor der var mangel på vin, viste han os, at når man indbyder Ham til at være med i ægteskabet og familien, kan Han udføre store ting med os.

Det er dog ofte svært, og i alle familier oplever man noget, der ikke lykkes. Forældrene er ikke altid så kærlige over for hinanden og børnene, som de gerne ville være. Måske har de svært ved at finde kærligheden til hinanden, måske lever børnene ikke op til de høje forventninger og ønsker, som forældrene har for dem. Også i de situationer er bøn vigtig, bøn til den opstandne Jesus Kristus, at Han må forvandle den spæde kærlighed til noget livskraftigt, at Han må føre børnene derhen, hvor Han ønsker det. En nødvendig bøn er også, at han må lære os at tilgive hinanden.

Lad os bede om, at alle familier må tage Den hellige familie som forbillede på kærlighed, troskab, tillid og respekt.

Birgit Clausen