Juni 2019

 

I denne måned beder vi for evangelisering med særligt fokus på præsters livsførelse
- at præster ved beskeden og ydmyg livsførelse, aktivt må vie deres liv til solidaritet med dem, der er allerfattigst.

Kirken har fra begyndelsen af sit virke taget sig af de fattige og ikke blot som en opgave blandt mange andre opgaver. Ja, de fattige har altid været i Kirkens hjerte. Det hører med til Kirkens væsen, at de fattige, udstødte og marginaliserede mennesker simpelthen hører med i Kirken. De trænger blot til en særegen omsorg.
Johannes Chrysostomos (Guldmund), kirkefader og fremragende prædikant fra det 4.årh. siger i en af sine prædikener: ”Vil du ære Kristi legeme? Så skal du ikke overse den kendsgerning, at kroppen er nøgen. Du må ikke ære Herren i kirkens hus med silkeklæder, mens du forsømmer Ham udenfor, hvor han lider af kulde og nøgenhed”.

Pave Frans skriver i sit budskab til den første verdensdag for de fattige, den 19. november 2017 følgende: ”Men der var også øjeblikke, hvor de kristne ikke rigtig og dybt nok fulgte denne opfordring og i stedet lod sig inficere af en verdslig tankegang. Men Helligånden har aldrig forsømt at minde dem om at fæstne deres øjne på det væsentlige. For Han har gentagne gange vækket mænd og kvinder, der har brugt deres liv i de fattiges tjeneste. Hvor mange sider af historien er i de sidste 2.000 år blevet skrevet af kristne, der har tjent deres fattigste brødre og søstre i al enkelhed og ydmyghed, samt med den generøse opfindsomhed, som kun velgørenhed kan skænke! Blandt dem skiller Frans af Assisi-eksemplet sig ud.”

I juni måned er det pavens ønske, at vi beder for præster, at de ved beskeden og ydmyg livsstil viser deres solidaritet med de allerfattigste mennesker. Dem er der stadigvæk mange af.

p. Herbert